En it-baseret stave- og skrivehjælp til ordblinde

Fra Nyt om ordblindhed nr. 33, december 2002
Ved Julie Clausen og Trine Sassersen.
Studentermedhjælpere i Dansk Videnscenter for Ordblindhed

Baggrund

En stor del af den danske befolkning har svært ved at læse, stave og skrive. Mange er så hårdt ramt, at det kniber med at mestre ny teknologi og leve op til de krav om læse- og stavefærdigheder, som de møder i hverdagen, på arbejdet og i uddannelsen.

Ordblindes stavevanskeligheder er i særdeleshed sejlivede og langvarige at få bugt med. Mange ordblinde betragter stavning og skrivning som en meget arbejdskrævende og uoverskuelig proces, som de meget sjældent har succes med. Et redskab, som kan være med til at mindske den ordblindes vanskeligheder med skriftsproget, er en stavekontrol.

I Sverige har stavekontrollen Stava Rätt, som baserer sig på typiske ordblindefejl, vist meget lovende resultater. Stava Rätt har en høj grad af præcision og finder 80 % af brugerens fejl. Til sammenligning finder stavekontrollen i Word kun 30-35 % af brugerens fejl. I Norge har projektet Norsk tekstbehandling for dyslektikere – Lingvistisk basert staveverktøy, forkortet LingDys, ligeledes vist en høj grad af præcision og fejlfinding.

I Danmark har vi endnu ikke en stavekontrol svarende til de it-baserede hjælpemidler, som findes i vores nordiske nabolande. Derfor er vi i Dansk Videnscenter for Ordblindhed indgået i et samarbejde om at udvikle en dansk it-baseret stave- og skrivehjælp.                

Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler og Egmont Fonden har bevilget penge til udviklingen. Vi søger dog stadig diverse fonde, da der er brug for flere midler til at fuldføre projektet.

Formål

Målgruppen for den danske stave- og skrivehjælp er primært ordblinde. Det er vores ønske at udvikle en stave- og skrivehjælp, som kan reducere de frustrationer ordblinde oplever på grund af deres vanskeligheder med skriftsproget, give dem lyst til at skrive mere og forbedre deres muligheder for at give udtryk for det, de har på hjerte. Lavt anslået har 5 % af befolkningen så store læse- og skriveproblemer, at de må betragtes som ordblinde. Men der er betydeligt flere, som har problemer med retskrivning. Et realistisk anslag er, at 12 % af befolkningen har så store problemer med skriftsproget, at de har behov for mere end det, almindelige stavekontroller kan tilbyde. Hertil kommer tosprogede, hvis behov ligeledes ofte rækker ud over almindelige stavekontroller. Vores mål er altså at udvikle en stave- og skrivehjælp, som så mange som muligt – ud over ordblinde – vil have glæde af.

Stave- og skrivehjælpen

Vores ambition er, at den danske stave- og skrivehjælp skal give brugeren et værktøj, der kan yde optimal hjælp i en stave- og skrivesituation. Den skal ligeledes kunne fungere som et pædagogisk værktøj, der ud over at have en støttende funktion også skal have en lærende funktion.

Der skal udvikles en enkel og overskuelig brugergrænseflade, der i størst muligt omfang tilgodeser ordblinde og andre med retskrivningsvanskeligheder, således at optimal tilgængelighed sikres. Brugergrænsefladen skal kunne tilpasses individuelle behov. Det skal være let for den enkelte bruger at orientere sig og navigere i programmet, at foretage valg i programmet samt at læse og forstå den information, der præsenteres i programmet. Hertil vil brugeren kunne støttes af muligheden for oplæsning ved hjælp af syntetisk tale.

Et af de store problemer ved eksisterende stavekontroller er, at de ikke er gode nok til at ”gætte” de ord, brugeren har til hensigt at skrive, når der er begået en stavefejl. Hvis man fx har skrevet hæsd i stedet for hest og vil rette dette via Words stavekontrol, fremkommer følgende forslag til rettelser: hæld, hævd, hæs, hæst, hæse, hænd, hærd og hæs’. Stavekontrollen tager ikke udgangspunkt i, at brugeren fx kan have stavet ordet lydret. Stavekontrollen er altså i dette tilfælde kun til forvirring - og bestemt ikke til nogen hjælp.

Den nye stave- og skrivehjælp vil dels være baseret på ordblindes stavefejl og dels udnytte fonologisk og morfologisk information samt anden sproglig information. Gennem disse informationer vil stave- og skrivehjælpen være i stand til at rette fejl som ovenstående. Det er således vores hensigt, at stave- og skrivehjælpen skal være så god til at gætte, at det påtænkte ord kommer som et af de første forslag til rettelser. Brugeren bliver således ikke sat over for en lang liste af valgmuligheder.

Stave- og skrivehjælpen skal endvidere kunne identificere et korrekt stavet ord, der lyder ligesom et andet korrekt stavet ord (homofoner). For at skelne mellem enslydende ord skal hjælpen til disse gives i en kontekst, der gør det muligt at skelne ordenes forskellige betydninger. Hvis man fx har skrevet ”Huset blev vurderet til at være meget vær”, skal stave- og skrivehjælpen fremkomme med en liste af enslydende ord i typiske eksempelsætninger. Herved kan brugeren afgøre, om det er det korrekte ord, der er valgt.

• Hver aften går jeg i seng.
• I dag er det dejligt vejr.
• Smykket er mange penge værd.
• Vær god ved dyr.

Som alt andet i stave- og skrivehjælpen skal sætningerne med eksempler kunne læses op med syntetisk tale, således at brugeren let kan identificere det påtænkte ord.

Vores ambition er, at stave- og skrivehjælpen skal kunne føre statistik over brugerens fejltyper. Dette vil være et brugbart pædagogisk redskab for både brugere og undervisere, der ønsker at følge med i udviklingen af stave- og skrivefærdighed.

Ud over ovenstående egenskaber skal stave- og skrivehjælpen kunne fungere sammen med andre programmer, fx Microsoft Word. Det skal endvidere være muligt at anvende stave- og skrivehjælpen i forbindelse med brug af internet og e-mailprogrammer.

Ovenstående er blot et udpluk af eksempler på hvilke mål, vi har for udviklingen af den nye danske stave- og skrivehjælp.

Indsamling af stavefejl

Deltagere

På nuværende tidspunkt har mere end 1000 ordblinde fra 37 institutioner fordelt over hele Danmark bidraget med stavefejl til den danske stave- og skrivehjælp. Der deltager kun få børn i alderen 7-12 år. Langt de fleste deltagere er unge og voksne fra 13 år og opefter. Grunden til at der ikke deltager børn under 7 år, er, at stave- og skriveintensiteten i førskolealderen er minimal. At vi kun har få bidrag fra børn i alderen 7-12 år skyldes, at ordblindhed oftest først diagnosticeres sent i indskolingen. Alle deltagere er anonyme, og for hver deltager har vi kun oplysninger om køn og fødselsår.

Stavefejl

Vi har indsamlet stavefejl fra frie skriftlige formuleringer (stile) og diktater.

Da det primært er til produktion af skriftlig formulering, at stave- og skrivehjælpen skal anvendes, har vi valgt at indsamle fejl fra frie skriftlige formuleringer. De frie skriftlige formuleringer blev ligeledes indsamlet for at få fejl, som er fremkommet i en naturlig skriveproces.  

Stavefejl fra diktater er indsamlet af flere grunde. Diktater indeholder ofte ord, som er vanskelige at stave og kan derfor fremprovokere diverse stavefejl. Endvidere er det forventeligt, at der i de frie skriftlige formuleringer udelukkende er benyttet ord, som deltagerne ikke har store vanskeligheder ved at stave. Ved at inddrage diktater er ordmaterialet udvidet til at rumme ord, som deltagerne sandsynligvis ikke selv ville have produceret.

Både frie skriftlige formuleringer og diktater er produceret uden nogen form for hjælp, dvs. uden ordbøger, stavekontrol, autokorrektur og andre elektroniske hjælpemidler. Emnet for den frie skriftlige formulering har været frit, og deltagerne er blevet opfordret til blot at skrive løs uden hensyntagen til eventuelle fejl. Da ønsket er så mange forskellige fejl som muligt, er det hensigtsmæssigt at samle fejl fra et bredt udvalg af diktater. De indsamlede diktater er derfor ikke særligt udvalgte. Ved at indsamle fejl fra flere forskellige diktater, har vi fået flere forskellige typer af fejl.

Eksempel på fri skriftlig formulering
 (mand, 30 år)
”tyrken er ikke som mange fordomsfuledansker tor i de stor byer levre flertale som vi kender det det er novendig med to entæter og børnne kommmer i dageinstoson man tinge stadig på de galmen men i det modarne samfund er man ved at inse at de galm vediger er svæert efterleve de tyrkisk kvinder er også højudande og det viker som om de ikke er styret af galmtærtisconer de udståler stor selbesthed.”

Registrering af ord

Samtlige ord fra frie skriftlige formuleringer og diktater bliver registreret og vurderet i en database. Hvert ord registreres med informationer om køn og alder på den deltager, der har produceret ordet. Herefter bliver samtlige fejlstavede ord vurderet ud fra kriterier for udnyttelse af fonologisk og morfologisk information. Herudover er stavefejlene vurderet ud fra fejlgrupperinger som fx sammenskrivning af ord (fx imorgen for i morgen), særskrivning (fx pølse vogn for pølsevogn) og  brug af stort eller lille begyndelsesbogstav (fx danmark for Danmark).

Ved at registrere både forkert og rigtigt stavede ord, får vi oplysninger om, hvilke ord deltageren ikke kan stave, og hvilke ord deltageren faktisk kan stave. Dette er en ganske værdifuld information, når man ønsker at få indsigt i hvilke ord, der volder ordblinde særlige vanskeligheder.

Status

Næsten alle tekstbidrag er på nuværende tidspunkt registrerede. Opgørelsen viser, at disse tekster indeholder ca. 20.000 fejlord. Når samtlige tekster er registrerede følger en længere periode med en omfattende vurdering af fejlene.

Det videre forløb for udviklingen af den danske it-baserede stave- og skrivehjælp afhænger af yderligere tilførsel af midler. Vi arbejder videre med vurderingen af de allerede registrerede fejl og ansøger fortsat om midler til at fuldføre projektet. Vi vil naturligvis løbende informere om projektets udvikling i Nyt om Ordblindhed.

Litteratur

Anderson, B. & Holtsberg, A. (1998): Att stava med stöd. Om en ny, datorbaserad stavningshjälp för dyslektikere (”Stava Rätt”). AmuGruppen Hadar.
Stensby, S. m.fl. (2000): Norsk tekstbehandling for dyslektikere. Lingvistisk basert staveverktøy (LingDys). Norges forskningsråd.
www.informatics.sintef.no/projects.shtml